Vores udadvendte aktiviteter omfatter udover koncerter også deltagelse i harmonikatræf med Ærø Harmonika Festival hvert år i maj som det primære. Dette faste træf ser vi hvert år frem til med glæde: En week-end med overnatning i den gamle skipperby Marstal, hvor orkestret normalt spiller i cirkusteltet på den store scene både fredag og lørdag.
Vi er så heldige, at et af orkestermedlemmerne har hus i Marstal. Her er det faste samlingssted under træffet: måltiderne indtages, snakken går og under aften grilles der i haven, hvor vi hygger os sammen omkring maden med sang og harmonikaspil. En skøn weekend med oplevelser og inspirationt hentet ved at se og høre orkestre og solister fra hele landet.
Minitræffet med de nordsjællandske harmonikaklubber er også en tilbagevendende begivenhed, der har fundet sted i 26 år og som stadig samler 6 klubber. Vi spiller for hinanden og fylder en dag med fest og samvær omkring glæden ved harmonikaspillet og ved at være sammen i sang og musik.
Landsstævne er vi også begyndt at deltage i. Det udmeldte musikprogram er indøvet hjemmefra forud for stævnet, hvor man individuelt indgår i undervisningshold med dygtige undervisere. Det kan virkelig rykke, og man drager hjem fra stævnet med ny lærdom og inspiration!
I følgende artikel til Danske Harmonikaspilleres Landsforbunds Medlemsblad i 2014 beskrives disse Minitræf:
De nordsjællandske minitræf
Hillerød Harmonika Klub var vært for det årlige Mini-træf i Nordsjælland i år. Det blev holdt lørdag den 15. marts 2014 i Grønnegade Centret i Hillerød med deltagelse af ca. 90 spilleglade aktører fra de 6 klubber, der stadig holder fast i traditionen. Det er i alfabetisk rækkefølge Birkerød HK, Helsingør Boligselskab HK, Helsingør HK, Hillerød HK, Madam Blå og ØHO (Østsjællands Harmonika Orkester).
Klubberne var blevet opfordret til at vælge et tema for deres musik, og hele eftermiddagen lød der glade toner fra operetter, wienervalse, franske musettevalse, fyrige spanske melodier og selvfølgelig også nordiske og danske melodier; alt krydret med en fællessang fra hver klub. Hillerød HK havde traditionen tro snuppet fællessangen fra Frederiksborg Amts Avis’ humoristiske huspoet med kunstnernavnet Lars Kanit (jysk: Lars kan ikke), og det er hvert år en udsøgt fornøjelse at finde frem til den rette underfundige og fyndige sang, som alle kan more sig over.
25-års-jubilæum?
Under festlighederne gik der rygter om, at dette års minitræf var et 25-års jubilæum, da det første Minitræf efter forlydende blev holdt i Helsingør i 1989, vist nok af spillemænd fra Ålsgårde ved Helsingør. Tæller man efter på fingrene kommer man nu frem til 26 Minitræf, så i givet fald måtte jubilæumsåret fald være 2013. Men lad nu det være, da ingen tilsyneladende ved det med sikkerhed. Traditionen er prisværdig; måske endog unik her landet, og den fortjener at blive omtalt til en bredere kreds.
Da jeg indsamlede materiale til Hillerød HK’s 25 års jubilæum den 24. november 2012 (se Harmonika Spilleren, nr. 3, august 2012), lavede jeg også en liste over Minitræf på grundlag af interviews og et par tynde mapper med arkivalier fra 1995 og fremefter.
2022 Aflyst
2023 11. marts Birkerød Harmonikaklub Toftevangskolen, Birkerød
2024 10. marts Hillerød Harmonikaorkester Ålholmskolen, Hillerød
Minitræfoversigt_2014_DHL_trukket_2.pdf
Minitræffets traditioner
Minitræffet er en fest for de involverede klubber, der viser deres kunnen for hinanden, og værtskabet går på omgang. Tidligere indkaldte værtklubben til et formandsmøde, når tiden nærmede sig. Her udvekslede man erfaringer, planlagde træffets gang, og fandt frem til de melodier, der skulle spilles som ’bunkespil’ (fællesspil), samt aftalte hvem, der skulle spille til dans bagefter. I dag er både ’bunkespil’ og dans en saga blot, og de fleste mundtlige aftaler er erstattet af breve og mails.
Inden festen sørger værtsklubben for bestilling af lokaler, diverse bevillinger, udsendelse af indbydelser, opkrævning af deltagergebyr, bestilling af mad osv. Til gengæld kan værtsklubben regne med et beskedent overskud fra salg af drikkevarer. På selve dagen for mini-træffet går værtsklubben i gang lige fra morgenstunden med alskens forberedelser. Nogle bager kage, andre brygger kaffe, og atter andre stiller borde og scene op samt pynter festlokalet.
Over middag står alt klar. Værtsklubben har skiftet arbejdstøjet ud med uniform. Gæstespillerne begynder at komme, også iklædt uniform. Der hilses på og snakkes om siden sidst. Det gode humør smitter og stemningen bliver høj ved gensynet med gamle venner. I festlokalet står kaffebordet klar: veldækket og pyntet med blomster, klubskilte for gæstespillernes siddepladser, træffets program og sanghæfte.
På klokkeslet byder værtsklubben velkommen og ønsker gæsterne et godt træf samt opfordrer alle til at forsyne sig med kaffe, kage og drikkevarer undervejs. Herefter indleder værtsklubben spillet, og de øvrige klubber tager over efter tur, indtil aftensmaden bliver serveret. Traditionen tro holder man i spisepausen et formandsmøde, hvor man beslutter klubvært, tid og sted for næste Mini-træf. Beslutningen offentliggøres straks for forsamlingen, og træffet sluttes af med en fællessang.
Minitræffets kulturelle baggrund
Det har slået mig, at et Minitræf indeholder mange af de gamle traditioner omkring frivillighed og fest i forsamlingshuset, som landbokulturen har været så rig på. Disse tog sin form med De folkelige Bevægelser fra 1880’erne, hvor skytteforeninger og grundtvigianske foredragsforeninger byggede forsamlingshuse rundt om i de danske landsbyer, i alt 16-1700 huse. Et Minitræf indeholder således både træk fra landbokulturens årstidsfester som høstfest og juletræ i og de store familiefester i forsamlingshuset. Det betyder, at værtsklubben arbejder sammen som én stor familie. Alt foregår ved frivillig arbejdskraft og gensidigheden er et bærende element. Det er de enkelte medlemmers virkelyst og kunnen, der former festen, og det er fællesskabet og lysten, der driver og vedligeholder værket, som traditionen tilsiger indenfor folkekulturen.
Folkekulturen fik en opblomstring i kølvandet på Kommunalreformen i 1970, da der via de nye storkommuner skete en administrativ ligestilling af land og by. Derpå fulgte – trods oliekriser 1974 og 1979 - en række reformer, der styrkede velfærden, uddannelsen, miljøet, planlægningen osv. Også kulturen blev styrket ud fra Bomholdts devise: Nok støtte, men ikke styre, dvs. normer fra byens finkultur, og verdens bedste fritidslov var allerede trådt i kraft 1. august 1969. Alle disse forandringer medførte en stigende urbanisering, der især var mærkbar for landboerne. I kulturmødet mellem land og by opstod der i 1980’erne en række lokalsamfundsbevægelser som modspil, men også en styrkelse af social- og kulturområdet. På det kulturelle felt begyndte aftenskolerne at tilbyde undervisning i harmonika både i solospil og sammenspil. Her i Nordsjælland udmøntede det sig i stiftelse af flere harmonikaklubber omkring 1980. Set i dette lys kan Minitræffet som institution sagtens være ældre end 26 år, men næppe mere end 35 år gammel.
Gerda Moth Greve, sekretær Hillerød Harmonika Klub den 31/3-2014
På formandsmødet i 2015 kom spørgsmålet om Minitræffets fremtid op til drøftelse i lyset af spillernes fremskredne alder. Man blev enige om en lettere udgave af træffet - en madkurvmodel. Værtsklubben skal nu blot sørge for det formelle mht. lokaler, invitationer, sanghæfter mv., mens hver enkelt klub eller gæst kommer med egen madkurv incl. tallerken, bestik, kaffe mv.
Hillerød og Madam Blå startede denne nye tradition året efter - i 2016. Gæsterne blev mødt med smukt dækkede borde i flotte farver, hvor skiltning anviste klubbernes placering. Da dette træf samtidig markerede Madam Blå´s 25 års jubilæum. blev der budt på champagne og kransekage, hvilket gav en god stemning at starte på, og træffet sluttede med fællesspisning og fællessang. Madkurvmodellen viste sig at være en stor succes, og den har været anvendt ved efterfølgende Minitræf.
Gerda Moth Greve, sekretær i Hillerød Harmonika Klub den 15/3-2019
Landsstævner
Under titlen "Børn og unge harmonikaspillere" stiller Kaj Bertelsen, formand for DHL, spørgsmålet: "Hvordan støtter vi op om de mange dygtige musikskoleundervisere, der kæmper en hård og svær kamp for at få elever i gang med vores instrument"? Svaret kom fra en musikskolelærer: "Vi skal ud og sove på madrasser". Hun mente, at eleverne-udover undervisningen-skulle have en god lejrskoleoplevelse. (Harmonikaspilleren nr. 1, februar 2013. Dermed var ideen om landsstævner født.
DHL holdt det første landsstævne i Fredericia i 2013, og siden har harmonikaspillere sovet på madrasser hvert år den sidste weekend i oktober. At stævnerne-ud over at være dejlige oplevelser-er dybt seriøse, ses af nedenstående liste: